Foreningen
Med dette, det første nyhedsbrev 1 2012, begynder det nye foreningsår. Jeg håber at alle har haft en rigtig god jul, og ønsker for alle et godt og lykkebringende nytår.
Det egentlige foreningsår begynder dog først den 21. februar, hvor vi inden udgangen af februar skal afholde generalforsamling, men herom senere.
De sidste tre måneder af året, er gået stille og roligt med afvikling af årets sidste arrangementer, gule ærter, sild og grønlangkål samt lige før jul gløgg og æbleskiver. Alle arrangementerne var pænt besøgt. Bestyrelsen føler, at opbakningen til årets arrangementer er så stor at vi fortsat vil arbejde videre med disse i det nye år.
Det ville dog være dejligt, hvis endnu flere kunne deltage i vore arrangementer, ikke alene er det sjovere at lave arrangementerne, men det vigtigste er, at det styrker sammenholdet og kammeratskabet i afdelingen.
Nakskov Marineforening består for tiden af 88 medlemmer, det er noget af en reduktion i forhold til de 114 medlemmer, vi var for nogle år siden. Ikke at jeg tror vi kan opnå et tilsvarende medlemstal, indenfor en overskuelig fremtid, men forsøget bør gøres. Jo flere vi bliver des mere er det sandsynligt, at bestyrelsesarbejdet vækker interesse. Jo større chancer er der for, at vi i fremtiden kan finde et alternativ til vores nuværende unikke marinestuer.
Vi har medlemmer, som ikke kan deltage i Marineforeningens arrangementer, alene på grund af marinestuernes beliggenhed på 2. sal i havnebygningen
For at alle kan få fornøjelse af deres medlemskab af Nakskov Marineforening, skal alle medlemmer også have mulighed for at komme i marinestuerne.
Det er derfor vigtigt for os, at følge med i hvad der sker i forbindelse med etableringen af "Kystkulturcentret" på "Plutteøen", som indirekte kunne bevirke en alternativ løsning til fordel for vores medlemmer og dermed for Nakskov Marineforenings fremtid.
Ovenstående skal dog ikke hindre os i at have en hyggelig nytårs mønstring, hvor den saltede torsk skal nydes.
_______________________________________________________________________________
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling,
tirsdag den 21. februar 2012 kl. 19.00 i marinestuerne
Havnegade 2, Nakskov
efter følgende dagsorden:
§ 33.
Stk. 1. Stemmeberettigede og valgbare på generalforsamlinger er kun de, der har været medlemmer i 3 måneder eller mere regnet fra dato for tildeling af hovednummer.
Stk. 2. Kun de medlemmer, der har betalt indeværende års kontingent og ikke er i restance med sidste års kontingent, har stemmeret og kan vælges til tillidsposter i foreningen.
§ 34.
Stk. 1. Ordinære generalforsamlinger afvikles efter følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens årsberetning.
3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
4. Bestyrelsens forslag, herunder eventuel orientering om planer for det kommende år.
Bestyrelsen foreslår at nedsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 9 til 7 medlemmer
5. Indkomne forslag.
6. Fremlæggelse af et eventuelt budget samt fastsættelse af kontingent.
7. Valg til bestyrelsen:
a. Valg af formand, Knud Stokholm Nielsen modtager ikke genvalg.
b. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer. Følgende er på valg:
Mogens Andreasen, modtager genvalg.
Per Morén, modtager genvalg.
Henning Larson, modtager ikke genvalg.
Harry Michaelsen, modtager genvalg.
Henri Holm udtræder af bestyrelsen.
c. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
9. Valg af sendemænd til sendemandsmødet.
10. Valg af flagbærer og reserveflagbærer.
11. Eventuelt.
Stk. 2. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
§ 35.
Stk. 1. Afgørelser på generalforsamlinger træffes ved simpelt stemmeflertal (se dog §§ 24 og 37) blandt de fremmødte medlemmer og brug af fuldmagt ved afstemninger kan ikke finde sted.
Stk. 2. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget.
Stk. 3. Skriftlig afstemning skal foretages, når enten dirigenten eller et flertal af de fremmødte medlemmer forlanger det.
_______________________________________________________________________________
Skytteudvalget
Skytteudvalget har det problem, at det er vanskeligt at samle tilstrækkelig antal medlemmer til diverse skydestævner.
Det har været drøftet, om vi kun skulle deltage i fregatskydningerne og droppe vendskabsskydningerne
Distriktet
Næste distriktsmøde er torsdag den 23. februar 2012 kl. 18:00 i Nakskov Marineforening.
Arrangementer
Arrangementer i 2012
| Skipperlabskovs |
24. marts |
| Sommertur |
25. august |
| Stiftelsesdagen |
22. september |
| Gule ærter |
20. oktober |
| Sild og Grønlangkål |
24. november |
| Gløgg og æbleskiver |
15. december |
| Nytårsmønstring (er ikke med ledsager) |
5. januar |
Ovennævnte arrangementer er årlige begivenheder.
Arrangementerne er naturligvis med ledsager.
Der vil ca. en måned før arrangementet løber af stablen, være en tilmeldingsliste på opslagstavlen i marinestuen.
Detaljer om arrangementerne, se separat arrangement liste
Medlemmerne
Som begyndt i forrige nyhedsbrev, vil vi bringe korte indlæg fra medlemmerne. Det kan være oplevelser fra tjenestetiden i søværnet eller livet til søs i handelsflåden og andre begivenheder, som man gerne vil dele med de øvrige medlemmer.
Indlæggene er forfatteren alene ansvarlig for, og er ikke et udtryk for Nakskov Marineforenings holdning.
Følgende indlæg kommer fra vores distriktsformand John Thomsen.
Flådeminder 2.
ILD I FYRRUMMET.
Søndag tegnede til at blive en kedelig dag, med, for mit vedkommende, vagt i fyrrummet det meste af tiden, men den skulle blive alt andet end kedelig.
Jeg overtog vagten efter Daffy, som satte mig ind i de forskellige opgaver, så som at sørge for varmt vand til de forskellige kabysser, og lignende.
Da han var gået, satte jeg mig ned i en stol og begyndte at læse i den bog jeg havde liggende i skrivepulten.
Da der var gået et stykke tid, så jeg godt at lyset var begyndt at blafre lidt, men tænkte egentlig ikke over at der kunne være noget galt, så jeg læste bare videre, men så begyndte jeg at kunne lugte noget brændt. Det lugtede ligesom brændt tvist. Og det var lige hvad det var.
Vi brugte altid et stykke tvist til at tænde fyrene med, og der var åbenbart en der havde ladet et stykke sidde i det hul, hvor vi tændte, og der var så gået ild i det, og var faldet ned under dørken (gulvet). Det var helt nede i bunden af skibet, og her var der altid lidt vand (skibet var gammelt, og derfor ikke tæt) og ovenpå vandet flød der altid noget olie fra maskinerne.
Dette stykke brændende tvist var så faldet ned i olien, og hvad skete der så?
Jo olien, som var en tynd fyringsolie, gik i brand, og den blafren jeg havde set, var simpelthen flammer, der slikkede op ad skottet (væggen) bag ved fyret, og nu var gode råd dyre, for skottet var fyldt med maling, så en storbrand kunne nemt være under opsejling.
Heldigvis havde vi alle været på havariskolen, hvor vi også lærte brandbekæmpelse, og havde indøvet den såkaldte BRANDRULLE. Det faldt mig derfor ikke svært at gøre det rigtige, som var at jeg omgående tog et par skumslukkere ned fra skottet og gav dem et kraftigt tryk, hvorpå jeg smed dem ned under dørken, så skummet kunne brede sig på olien, og på den måde kvæle ilden.
Dernæst skyndte jeg mig at trykke på alarmknappen, der sad på en jernstolpe i nærheden, og som forkyndte over hele skibet, at der nu var BRANDRULLE.
Det er normalt altid 1.mester, som forestår denne, men der var kun 2.mester tilstede, så han overtog kommandoen.
Der kom nu en deling gaster løbene ned af lejderen, og de tog omgående en ophængt brandslange, som de rullede ud, fik tryk på, og dernæst hurtigt ilden under kontrol.
Jeg blev naturligvis kaldt op på 2.mesters kontor for at afgive forklaring, men hændelsen fik ingen konsekvenser for mig. Jeg "glemte" at fortælle om min bog, som skyndsomt var blevet lagt ned i skrivepulten igen.
Hilsen fra John 379 Ægir 1959-60.
Fortsættelse følger
_________________________________________________________________________________
Runde fødselsdage i januar kvartal
|
Hovednr.
|
Navn
|
Fødselsdag
|
Alder
|
|
66570
|
Henri holm
|
27-01
|
75
|
|
72187
|
Finn Marcussen
|
09-01
|
70
|
|
66729
|
Erik Hans Andersen
|
09-02
|
70
|
|
75567
|
Henning Ole Andreasen
|
15-03
|
70
|
|
76524
|
Ole Petersen
|
03-03
|
65
|
_______________________________________________________________________________
Andre særlige begivenheder
Forenings jubilæum
Ingen
Indkaldelsesjubilæum
|
Hovednr.
|
Navn
|
Årgang
|
År
|
|
39810
|
Bent Rasmussen
|
1952
|
60
|
|
72187
|
Finn Marcussen
|
1962
|
50
|
|
69677
|
Flemming Andersen
|
1962
|
50
|
|
80675
|
Jørgen Torben Andersen
|
1962
|
50
|
|
49570
|
Jørgen Christensen
|
1962
|
50
|
|
49571
|
Kjeld Jacobsen
|
1962
|
50
|
|
71204
|
Kjeld Strange Andersen
|
1962
|
50
|
|
71793
|
Preben Bjarne Hansen
|
1962
|
50
|
|
68534
|
Vagn Poulsen
|
1962
|
50
|
|
80720
|
Erik Skjødt
|
1972
|
40
|
|
70057
|
Kurt Bisbjerg
|
1972
|
40
|
_______________________________________________________________________________
Alment
Foreningen og/eller skydeudvalget kan kontaktes fra "foreningens" hjemmeside http://www.nakskov-marineforening.dk/ under faneblad "Kontakt" og vælge "Nakskov Marineforening" eller "Skyttelavet", og der udfylde den fremkomne formular.
Hvis der er nogen som modtager nyhedsbrevet per kuvert, det vil sige "slow-post" (postvæsnet), som har e-mail-adresse vil vi blive glade for at få denne oplyst, da der kan spares mange penge ved at benytte e-mailens muligheder.
Der må være adskillige, som endnu ikke har oplyst sin e-mail-adresse.
Med ønsket om et fortsat godt nytår
Knud Stokholm Nielsen
Formand
__________________________________________________________________________